Alt til båden - ude som inde

I den velassoterede butik kan du købe alt til båden, inde som ude. Vi har flere tusinde varernumre, og dermed et meget stort udvalg i materialer til klargøring, reparation og vedligeholdelse af din båd. Vi forhandler de fleste mærkevarer og har et kæmpe udvalg i fittings m.v.

Fra den tidligere ejer har vi overtaget en masse ting, så står du og mangler en "dims" så prøv at kigge forbi. Hvem ved, måske finde du lige det du søger.

På hylderne vil du finde et bredt udvalg af varer og materialer fra anerkendte producenter. Søger du noget specifikt så kom og hør om vi har det hjemme eller hvorvidt det kan skaffes.

Drejer det sig om redningsudstyr, så er Ove eksperten du skal tale med. Efter flere års professionelt arbejde med redningsudstyr, vil du få den bedste rådgivning her. At have det rigtige redningsudstyr om bord, kan i sidste ende betyde forskellen mellem liv eller død.

Udover udstyr til din båd kan du købe is, kolde øl og vand samt forskelligt til den søde tand. Udenfor forretningen er der opstillet borde og stole, så du efter en gåtur på havnen kan sidde og nyde din is og nyde stemningen.